Selvom Brasilien scorede tre gange mod Skotland, kom kampens største jubelbrøl et kvarter før tid.
Her blev Neymar skiftet ind efter 981 dages fravær fra landsholdet, hvilket udløste stor begejstring blandt de brasilianske fans.
Dagen efter er den brasilianske superstjerne angiveligt løbet ind i en forhandlingsmur med en potentiel ny arbejdsgiver.
Ifølge The Athletic har Neymar trukket sig fra forhandlingerne med FC Cincinnati, fordi han er frustreret over de langsomme fremskridt i dialogen om et muligt skifte.
Parterne har angiveligt været i kontakt siden april.
Samme medie oplyser dog, at Neymar fortsat har et ønske om at spille i MLS efter VM.
Indtil da vil han holde sit fulde fokus på slutrunden og først tage stilling til sin fremtid, når VM er overstået.
Den 34-årige angriber har i år scoret seks mål og leveret fire assists i 15 kampe (1.265 minutter) på tværs af alle turneringer for Santos.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
VM
Brasilien

























