Dunga, Mano Menezes, Luiz Felipe Scolari, Tite, Ramon Menezes, Fernando Diniz, Dorival Junior og nu Carlo Ancelotti.
Det er listen over brasilianske landstrænere siden år 2010.
Siden sommer har Ancelotti stået i spidsen for den stolte fodboldnation, hvor det er blevet til fire sejre i syv kampe.
Ifølge Ederson var italieneren det helt rette valg:
- Ancelottis ansættelse har været god for os.
- Landsholdet havde brug for en træner med et stort navn, et navn, der matchede det brasilianske landsholds størrelse. Ancelotti er den mand.
- Vi behøver ikke engang at diskutere, hvor succesfuld han har været i Europa. Når du har en træner som Ancelotti, har du allerede lagt en god del af vejen mod succes, udtalte Ederson ifølge Globo.
Brasilien sikrede VM-deltagelse via en femteplads i den sydamerikanske kvalifikation.


Brasilien
VM kval. CONMEBOL




































