Under en måned efter sin dom er voldtægtsdømte Dani Alves nu blevet løsladt mod kaution.
Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau, som viderebringer, at der er tale om en sum på en million euro svarende til 7,45 millioner kroner.
En løsladelse har ellers tidligere været afvist af Retten i Barcelona, fordi man ikke havde tiltro til, at Dani Alves ville blive i Spanien.
Det har den tidligere Barcelona-stjerne eftersigende nu fået overbevist om, at han ikke agter at gøre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han får eftersigende frataget både sit spanske- og brasilianske pas, mens han heller ikke må bevæge sig inden for en radius af 1000 meter fra offeret i sagen.
Dani Alves har allerede siddet 14 måneder i fængsel siden anholdelsen i starten af 2023, og bryder han nogle af de ovenstående betingelser, ryger han tilbage bag tremmer.
40-årige Alves blev kendt skyldig i tilbage i februar for at have voldtaget en kvinde på et natklubtoilet den 31. december 2022.

Brasilien


































