VM -Marquinhos: Neymar-citater blev misforstået
Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix
2021-10-24 11:50:00
Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix

Marquinhos: Neymar-citater blev misforstået

Marquinhos mener, at Neymars udtalelser om, at VM i Qatar meget vel kan være hans sidste, blev fejlfortolket.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Jeg tror, det er mit sidste VM. Jeg ser det som mit sidste, for jeg ved ikke, om jeg har den mentale styrke til at håndtere fodbold længere.

- Så jeg vil gøre alt for at møde velforberedt op og gøre alt for vinde med mit land og gøre min største drengedrøm til virkelighed. Jeg håber, jeg kan gøre det.

Sådan lød det tidligere i oktober fra den brasilianske stjerne Neymar i forhold til VM i Qatar i 2022.

Spørger man holdkammeraten Marquinhos, var det dog ikke nødvendigvis præcis, hvad Neymar mente.

- Jeg tror, hans udtalelser blev fejlfortolket. Han sagde bare, at han ikke ved, hvordan det vil være om fire år. Det giver mening, for det er langt væk. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg har det til den tid.

- Neymar kender alle forventningerne omkring ham og forstår dem. Han mente bare, at han var fokuseret på det næste VM. Og vigtigst af alt snakkede han kun om landsholdet og ikke klubben.

- Det blev også fejlfortolket. Han har ingen intentioner om at stoppe med at spille for PSG, siger Marquinhos til den franske avis Le Parisien.

29-årige Neymar har hidtil spillet 115 landskampe for Brasilien og scoret 70 kasser.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce