Brasilien fik en forrygende start på VM i Qatar, da det torsdag blev til en 2-0-sejr over Serbien.
Alligevel kom der skår i glæden, da stjernespilleren Neymar måtte udgå med en skade i anklen.
Nu skriver mediet O Globo, at anklen er i bedring, og den første store hævelse har lagt sig.
Det betyder ifølge mediet, at Neymar potentielt kan komme i aktion ved sidste gruppekamp mod Cameroun.
Artiklen fortsætter efter billedet

Deltagelsen kommer dog formentlig til at afhænge af, om Brasilien allerede har sikret sig videre avancement mod Schweiz.
Neymar var fredag selv ude og udtale, at han regnede med at komme til at spille igen ved slutrunden. Det kan du læse mere om her.
Brasilien møder mandag Schweiz, fredag venter sidste gruppekamp mod Cameroun.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar