Brasilien skuffede fredag aften. Det sydamerikanske mandskab tabte til Kroatien i kvartfinalen efter et straffedrama.
Det så ellers længe ud til, at de gulklædte kunne juble efter slutfløjt, da Neymar havde scoret til 1-0 i den forlængede spilletid, men i det 116. minut kom Kroatien på måltavlen.
Og da det hele skulle afgøres fra straffesparkspletten, var kroaterne for kølige.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et nederlag, som de brasilianske spillere nok skal bruge et par dage på at sluge.
Når det er gjort, kan Neymar dog glæde sig over, at 1-0-scoringen bragte ham oppe på siden af legendariske Pele som den mest scorende brasilianske landsholdsspiller.
De er begge noteret for 77 mål.