Brasilien er været hårdt ramt af skader ved VM i Qatar.
Flere spillere har siddet ude med mindre skader, men nu begynder det at lysne for spillere som Neymar, Danilo og Alex Sandro.
Så positivt er det dog ikke for Alex Telles og Gabriel Jesus, som ikke kommer yderligere i aktion ved VM, da de er blevet ramt af knæskader.
Søndag blev Thiago Silva spurgt ind til fraværet af de to spillere, og han forklarede, at det var et hårdt slag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg må indrømme, at det før træningen i går var et meget smertefuldt øjeblik at se drengene i den situation, at de ikke kan bidrage på banen igen. Det var en stor sorg.
- Men samtidig fortsætter turneringen, og de skal også videre. Vi må forsøge at trøste dem med spillet på banen. Jeg håber, de kommer sig hurtigt.
- Dem, der er tilbage i truppen, håber vi er klar. Det er glædeligt at se Danilo, Neymar og Alex Sandro være i bedring, de kan tilføje meget, udtale Silva ifølge Globo på et pressemøde.
Brasilien møder mandag aften Sydkorea i ottendedelsfinalen. Der er kampstart klokken 20.00, og du kan følge kampen live på bold.dk.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar