Brasilien slog torsdag Serbien med 2-0, men undervejs måtte den største profil, Neymar, lade sig udskifte med en ankelskade.
Den brasilianske landstræner, Tite, har allerede bekræftet, at PSG-stjernen misser den næste gruppekamp mod Schweiz, og på pressemødet forud for kampen kritiserer træneren dommerne, som ifølge ham tillader alt for meget.
Det siger han ifølge Daily Mail.
- Hvis du vil nyde fodbolden, så er du nødt til at have opmærksomhed på frisparkene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De fokuserer specifikt på spillerne. Det har en effekt, og det er nødt til at blive stoppet, lyder det fra den brasilianske landstræner.
Brasilien håber at have Neymar med til den sidste gruppekamp mod Cameroun.
Kampen mellem Brasilien og Schweiz sparkes i gang mandag klokken 17.