Brentford meddelte torsdag, at Fabio Carvalhos sæson er ovre på grund af en korsbåndsskade.
Nu reagerer klubbens cheftræner Keith Andrews på den triste nyhed.
Det sker på et pressemøde fredag ifølge BBC Sport.
Her understreger han, at han føler med den portugisiske offensivspiller, som han personligt godt kan lide.
- Det har været en hård uge af åbenlyse grunde - det er ødelæggende for ham. Han pådrog sig skaden for omkring en uge siden i træning, desværre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en forfærdelig nyhed for ham. Jeg føler virkelig med ham. Han er en, jeg har stor respekt for som menneske. Denne sæson har han ikke fået så mange chancer, som jeg helst ville have givet ham. Det ved han godt.
- Vi var i løbende dialog før skaden om hans udvikling som spiller og hans ambitioner. Desværre er det blevet taget fra ham for en periode.
- Vi vil støtte ham rigtig godt, som vi altid gør. Fabio ved, at han får al den støtte, han har brug for fra hele klubben i denne svære periode, siger Brentford-træneren ifølge BBC Sport.
Fabio Carvalho står noteret for ni kampe i indeværende sæson.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Brentford
Premier League































