Thomas Frank har været en stor succes i Brentford, som han har guidet fra Championship til Premier League.
Men alt godt har en ende, og sådan er det også i Brentford.
Selvom de ikke regner med et trænerskifte indenfor den nærmeste fremtid, så forbereder de sig hele tiden på fremtiden, siger fodbolddirektør Phil Giles.
- Jeg synes, at det vigtigste er, at Thomas og jeg har et godt forhold. Han er meget åben og ærlig.
- Jeg tror, at vi alle sammen ved, at en dag er en af os her ikke længere. For mig er nøglen at forstå, hvordan han ser livet, hvad han vil i fremtiden og hvor vi vil hen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder, at jeg ikke bliver taget på sengen, når dagen kommer. For os begge handler jobbet om at udvikle kulturen her.
- Da Dean Smith forlod klubben, så var Thomas klar. Vi vil kigge internt og se, hvordan vi kan gøre fremskridt og se, hvem der har potentiale til at tage skridtet op.
- Det er noget, vi ser og tænker på. Men igen. Det er på et tidspunkt. En dag vil vi håndtere den situation, men jeg tror, det er langt ude i fremtiden, siger han til Brentfords egen hjemmeside.
Frank er i denne sæson blevet rygtet til klubber som Aston Villa og Leicester.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar