Thomas Frank er en stor succes i Brentford.
Den danske manager har taget London-holdet fra Championship op i Premier League, hvor de lige nu er i gang med anden sæson i en af verdens største ligaer.
I denne sæson er han blevet rygtet til klubber som Leicester og Aston Villa, men han har gang på gang understreget, at han er glad i Brentford.
Det gør han nu igen, men han understreger også, at man kan godt kan blive tiltrukket af andre muligheder.
- Det er så meget, vi mangler at opnå her. Personligt elsker jeg at arbejde med spillerne og personalet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi opnår så meget hver dag, men det sindssyge er, at der er endnu mere at opnå i fremtiden.
- Det er meget svært at finde det, vi har her. Det er svært at skabe det, og selvom man kan blive tiltrukket af andre ting, så er det vigtigt man ved, hvad man har.
- Og det, vi har i Brentford, er meget specielt, siger han ifølge klubbens hjemmeside.
Brentford er på tiendepladsen i Premier League, som bliver genoptaget i slutningen af december.