Han har aldrig været bleg for at sige tingene uden filter.
Det gør Ståle Solbakken heller ikke, når snakken falder på Brentford-spilleren Kristoffer Ajer.
Den norske landstræner, der har givet fuld spilletid til den 27-årige stopper i VM-kvalifikationskampene mod Italien og Estland, mener, at Ajer bør skifte væk fra London-klubben.
- Han kan være en rigtig god og stabil midterforsvarer, og det var han også (mod Estland, red.), men han er nødt til at skifte klub, fortæller Ståle Solbakken ifølge Sky Sports.
- Jeg tror, Ajer er bedre egnet til at spille midterforsvarer i en anden liga. Han har haft nogle alvorlige skader i England. Han vil aldrig blive en super højreback på samme niveau, som han er som midterforsvarer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I den alder, han er nu, synes jeg, han har ret til at sætte foden ned. Han skal ikke være reserve til højrebacken i hans alder. Mange bliver vrede på mig, når jeg siger sådan noget offentligt, men jeg synes, vi skal være lidt ærlige omkring det.
Ajer har spillet 24 kampe for Brentford i en skadesplaget Premier League-sæson, hvor han blot er startet inde to gange under Thomas Frank siden landskampspausen i marts.
Han kom til Brentford fra Celtic i sommeren 2021.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League































