2022-08-19 18:48:15

Thomas Frank: Damsgaard er ikke klar til en startplads

Thomas Frank fortæller på et pressemøde forud for Brentfords lørdagskamp mod Fulham, at Mikkel Damsgaard ikke er klar til at starte endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mikkel Damsgaard skiftede tidligere på måneden til Thomas Franks tropper, og han så med fra bænken, da man i sidste uge slog Manchester United med 4-0.

Når Brentford lørdag møder Fulham i Premier League, bliver det igen med Damsgaard i truppen. Men den 22-årige dansker kan dog ifølge Thomas Frank, se frem til at starte kampen på bænken.

- Jeg er helt med på, at Damsgaard er en spiller, der har ambitioner om at spille hver gang, men vi bliver nødt til at sikre os, at hans helbred holder på lang sigt.

- Ikke, at han ikke ser god ud nu, men hans skal bygges op på den rigtige måde.

- Vi så det med Kristoffer Ajer sidste år, da han kom fra en anden klub. Mange spillere, der kommer til os, skal først tilpasse sig intensiteten. Vi skal sørge for at få spillerne fitte, uden at skade dem, lyder det fra Thomas Frank på et pressemøde fredag.

Damsgaard og co. møder lørdag Fulham på udebane. Kampen bliver fløjtet i gang kl. 16.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0