2022-08-14 06:30:01

Thomas Frank om Riemer: Klar til at blive cheftræner

Thomas Franks assistenttræner, Brian Riemer, er klar til at tage det næste skridt, og han kan godt forstå, hvis klubber har et godt øje til ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Frank har haft stor succes i Brentford. 

Men den danske succes-træner har bestemt ikke gjort det alene. 

Ved sin side har han nemlig danske Brian Riemer, der også har en stor andel i den store succes i Brentford. 

Hvis man ser bort fra et par kampe i Hvidovre, så har Brian Riemer endnu ikke prøvet sig af som cheftræner endnu, men ifølge Thomas Frank er han klar til at tage det næste skridt. 

- Jeg kan da ikke forestille mig andet end, at klubber følger ham nøje. Der er ikke noget der gør, at vi skal være sammen for altid, for hvis han eller jeg vil noget andet, så kan det jo ske. 

- Men lige nu har vi et lykkeligt samarbejde, som vi begge er rigtig glade for. Men jeg kan da godt forstå, hvis der er nogen, der kigger efter ham. 

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at han sagtens ville kunne blive cheftræner en dag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan sagtens se ham tage skridtet nu. Det er han klar til. Jeg ved, at han nyder det, som vi har sammen her i Brentford, men jeg kan sagtens forstå, hvis et cheftrænerjob lokker, fortæller Thomas Frank.

Brian Riemer kom til Brentford, da Thomas Frank overtog cheftræner-rollen i 2018, og siden har de to danske trænere været med til at få Brentford op i Premier League. 

Den succes har Brian Riemer en stor andel i. '

- Der er ingen tvivl om, at han er en kæmpe del af succesen her i Brentford. Brian er en afgørende del af den succes, som vi har sammen. 

- Han har det defensive ansvar i åbent spil og på standard-situationer, og det gør han fremragende. Hans relation til spillerene er også helt fantastisk, fortæller Thomas Frank. 

Brian Riemer har også en fortid i FC København, hvor han har haft flere forskellige roller - blandt andet assistenttræner under Ståle Solbakken. 

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0