2022-08-10 08:26:36

Zanka er stadig i spil i Brentford: Alt er muligt

Thomas Frank fortæller, at Mathias Zanka stadig er en interessant spiller for Brentford, men at det afhænger af skadens omfang. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mathias Zanka er ikke nødvendigvis færdig i Brentford. 

Den danske midtstopper havde denne sommer kontraktudløb i Brentford, og klubben var også ude at sige farvel til ham på deres sociale medier. 

Siden har Zanka dog stadig trænet med i Brentford, hvor han er i gang med at komme sig fra sin skade. 

Thomas Frank fortæller, at han stadig kunne være en interessant spiller for Brentford. 

- Han har været pissegod – især i kampen mod West Ham. Han er rigtig god i truppen og omgivelserne på alle mulige måder, og så var han uheldig at få en skade. 

- Zanka på sit topniveau er en interessant spiller for os. Der er en grund til, at vi hentede sidste år. Alt er muligt. Lige nu har vi tre tilgængelige stoppere, så man ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. 

- Jeg kan klart se ham have en fremtid i Premier League. Det kan jeg ikke se have ændret sig, når han er fit. De kampe han spillede i sidste sæson, der trådte han ind med nogle overbevisende præstationer, fortæller Thomas Frank til den danske presse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Frank fortæller også, at det var skaden der kom i vejen for, at hans kontrakt blev forlænget i Brentford. 

- Zanka træner med, for han fik en længevarende skade i sidste sæson. Hans kontrakt løb ud, mens han var skadet, og så kan man jo ikke rigtig forlænge med ham. Han har fået lov til at holde sig i gang her, så han kan blive så fit som muligt. 

- Som klub kan jeg godt lide, at vi behandler vores spillere på den bedst mulige måde. Nu er han ved at være klar igen, og så håber vi, det giver ham den bedst mulige platform til det, han skal fremadrettet, fortæller Thomas Frank. 

Mathias Zanka nåede kun at spille ti kampe i Brentford-trøjen. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0