2023-02-05 23:21:09

Zanka er tilbage på toppen: Han gør det fremragende

Thomas Frank letter på hatten for Mathias Zanka, som leverer på højt niveau for Brentford efter et par udfordrende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

ARS

1 - 1

BRE

Mathias Zankas andet ophold i FCK i 2020/21-sæsonen og den foregående tid i Fenerbahce var ingen stor succes.

I 2021 tog Zanka til Brentford på en fri transfer, og mens det i hele sidste sæson blev til 517 minutters Premier League-fodbold, har danskeren i denne sæson fået en større rolle.

743 minutter står Zanka foreløbig noteret for i Premier League i den nye sæson, og Brentford-træner Thomas Frank er rigtig glad for at have den 32-årige stopper til rådighed.

Det fortæller Frank til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Zanka er tilbage på toppen: Han gør det fremragende
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han er rigtig dygtig til at træde ind i den rolle, vi gerne vil bruge ham til. På banen forstår han vores zoneprincipper, som han jo er opdraget med i FCK, og der finder du ikke et bedre sted at få den læring.

- Når der har været brug for ham, er han bare trådt direkte ind og har gjort det fremragende, må jeg sige. Han er gået fra at være – og så ved jeg godt, at det ikke sluttede så godt i FCK – men i mange af hans sæsoner har han været ham, der skulle være den mest afgørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her har han været rigtig god til, og hver gang der har været brug for, at vi havde en erfaren spiller, der kunne træde ind, vidste hvad det handlede om, kunne gøre holdet stærkere og kitte det hele sammen. Der har han bare gjort det super godt, siger Thomas Frank.

Du kan se interviewet i toppen af artiklen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

ARS

1 - 1

BRE

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0