




Det var på mange måder en stor aften på Amex Stadium for værterne fra Brighton.
Her kunne man fejre en imponerende 3-2-sejr over Liverpool, men der var endnu mere at fejre for Jack Hinshelwood, som blev indskiftet efter 84 minutter.
Ved hans side stod Harry Howell.
De to har et særligt bånd til hinanden, da Hinshelwood og Howell faktisk er i familie med hinanden.
- Det var et rigtig dejligt øjeblik at komme ind med min fætter. Vi har arbejdet så hårdt, siden vi var børn. Vi har spillet sammen, siden vi blev født og sparkede til bolde med hinanden.
- Så det var stort at komme ind sammen, og han lavede et fantastisk løb hen mod forreste stolpe for at åbne pladsen for mig, så jeg vil takke ham senere, siger Jack Hinshelwood ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet


Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Og det fører så til den næste episode ved den store "familiefest".
Hinshelwood formåede at blive matchvinder med sin scoring til 3-2, og efterfølgende valgte han at lave en særlig jubelscene til sin kone.
- Jeg har været længe om at score, og fruen har været efter mig om at tage fejringen i brug, da vi har en baby på vej. Vi er virkelig spændte. Det er min første, så jeg er begejstret for at skabe en familie sammen.
I kan se målet og jubelscenen i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brighton
Premier League





































