Thomas Mikkelsen blev søndag den helt store Brøndby-helt.
Den 39-årige målmand diskede nemlig op med flere store redninger, da Brøndby besejrede Silkeborg med 2-1.
Efter kampen snakkede han med Viaplay, og her svarede han tilbage med et glimt i øjet, da hans alder blev nævnt.
- Jeg synes godt nok, at I bliver ved med at snakke om, at jeg næsten er 40 år. Skal vi ikke snart stoppe med det? Alder er jo bare et tal, siger målmanden med et glimt i øjet til Viaplay.
Herefter lovpriste han Brøndby-fansene, der vokalt fyldte mere end i sidste sæson, hvor der til mange kampe var stemningsboykot fra nogle af tilhængerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et fantastisk fremmøde, og det var fantastisk at spille foran dem. De rev den hjem for os, fordi vi var presset i kampen, siger målmanden til Viaplay.
Til sidst i interviewet satte målmanden lidt flere ord på den flotte kamp.
- Det var dejligt, og jeg er glad for, at jeg kunne betale tilbage, fordi det er ikke alle i min alder, der har chancen for at være i det game her.
- Nu er jeg i så stor en klub som Brøndby, så det er mig, der takker dem og Brøndby, siger målmanden til Viaplay.
Thomas Mikkelsen har tidligere spillet i klubber som FC Vestsjælland, Lyngby, OB og Fredericia. I alt står han noteret for 13 kampe for Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































