Brøndby følger trop i toppen af Superligaen, men de tabte et vigtigt skridt med 1-3 nederlaget til Fredericia i mandags.
Her kunne de have lukket hullet til FC Midtjylland og AGF i toppen af Superligaen, men Brøndby dummede sig og må nu leve med at være fem og seks point efter de to førende i Superligaen.
De er dog stadig tre point foran FC København på fjerdepladsen.
På trods af to nederlag på stribe, skal man ikke glemme Brøndby, når man taler mesterskabskamp.
- Jeg synes, vi ligger godt til, så det vil være meget tidligt at afskrive os i mesterskabskampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har kun tabt tre kampe, siden Steve Cooper er kommet til. Intet har ændret sig, selv om vi har tabt to kampe i træk, mener Frederik Alves.
Han har ingen god forklaring på, hvad der skete i mandags, hvor Brøndby faldt fuldstændig sammen efter at have ført 1-0. Siden vendte Fredericia det hele på hovedet og scorede tre gange mod Brøndby.
- Det er uforklarligt, det der skete. Og det må ikke ske. Jeg har næsten ikke ord for det. Mentaliteten var ikke i orden og vi var ikke koncentrerede nok.
- Nu har vi har rundet den kamp af og skal ud at revanchere os mandag mod Vejle, siger Frederik Alves,
Frederik Alves har været det sikre kort i Steve Coopers startopstilling, siden waliseren kom til midt i september.
Skiftet fra tre til to centrale forsvarsspillere kom ikke til at koste pladsen for Alves, der har været et stabilt holdepunkt på den foreløbige rejse med Steve Cooper.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Til gengæld har to af hans holdkammerater – Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen – måtte sande, at vejen til fast spilletid er blevet endnu længere på Vestegnen.
- Efter Steve Cooper er kommet til, er vi alle mere afklarede med, hvordan vi skal spille. Alle på banen og udenfor kender deres roller, mener Frederik Alves.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga































