Anis Slimane kan være på vej væk fra Brøndby.
Tirsdag kunne den tunesiske journalist Walid El Mechri berette, at en klub fra Ligue 1 har Anis Slimane på radaren, og at der er dialog mellem klubberne.
Nu kan B.T. så fortælle, at det er den franske klub Lorient, som er interesseret i Anis Slimane.
Avisen skriver, at den franske klub lige nu er klar til at byde omkring 22,5 millioner kroner, men at der endnu ikke er dialog mellem klubberne.
Ekstra Bladet meddeler dog, at der er dialog mellem Brøndby og den franske klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Slimane har fortsat 1,5 år tilbage af sin Brøndby-kontrakt, så han kommer nok ikke til at gå for en slik.
Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, fortalte tirsdag til bold.dk, at man ikke kan udelukke et salg af Anis Slimane. Læs mere her.
Slimane har i den igangværende sæson spillet 17 Superliga-kampe for Brøndby, hvori han har scoret tre mål.