Benjamin Schmedes forlader Brøndby IF til sommer.
Inden da skal Vestegnsklubben have fundet arvetageren, der kan blive ny fodbolddirektør.
Selvom Schmedes nu har et halvt år til at give stafetten videre, kommer tyskeren ikke til at blande sig i ansættelsesprocessen.
- Nej, det er ikke min plan.
- Jeg synes ikke, vi skal blande, hvad jeg kan beslutte, og hvad der i dette tilfælde er bestyrelsens beslutning. Og det er i bestyrelsens hænder at beslutte, hvilken retning man skal gå, siger Benjamin Schmedes til Bold og den skrevne presse.
Den kommende DFL-sportsdirektør vil dog gerne bistå, hvis der skulle opstå spørgsmål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg bliver bedt om forslag eller anbefalinger, eller bare hvad jeg synes om noget, så vil jeg besvare spørgsmålene på den bedste måde, jeg kan. Fordi jeg holder af klubben, og jeg holder også af, hvordan den bevæger sig videre.
- Jeg tilbyder fuld støtte, og jeg har også fået at vide, at mit tilbud om støtte vil blive taget imod på et tidspunkt. Men jeg vil ikke blande mig for meget i det, men bare give mine anbefalinger, hvis det giver værdi.
Bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, fortalte allerede i pressemeddelelsen omkring Benjamin Schmedes' stop, at bestyrelsen har sat gang i processen med at finde en ny fodbolddirektør.
LÆS OGSÅ: Schmedes uddyber exit: Bedste timing

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





























