Med tilgangen af Max Ejdum har Thomas Nørgaard muligheder nok på den centrale midtbane, men i Brøndbys seneste testkamp mod FC Nordsjælland spillede Mathias Jensen højre back.
Og de blågules cheftræner var tilfreds med det, han så fra den 20-årige midtbanespiller på en uvant position.
- Jeg tror, jeg på et tidspunkt får råbt, at han er en fucking maskine. Han spillede højre back i dag, fordi vi ikke havde flere på grund af småskader. Han gjorde det godt til træning, og de, der kender ham bedre, end jeg gør, var rolige omkring det.
- Han viste, han var intelligent og dygtig i de 60 minutter, han spillede, forklarede Thomas Nørgaard efter 3-3-kampen.
Derfor har Mathias Jensen også budt sig til som en spiller, der kan bruges i højre side, mener cheftræneren, selvom han havde sit at se til mod rapfodede Prince Amoako undervejs i opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sean Klaiber leder nemlig efter nye græsgange, så kampen om pladsen er i teorien åben.
- Det er en konkurrencesituation. Oliver Villadsen er en mulighed. Mathias byder ind i dag, og vi har mulighed for at rykke Marko Divkovic derover. Vi har dygtige fodboldspillere i truppen, så for mig handler det om at finde den spiller, der komplimenterer holdet bedst på dagen.
Bold har tidligere fortalt, at netop højre back-positionen kan blive et fokus i sommerens transfervindue på Vestegnen. Læs mere om det her.
Brøndby spiller lørdag eftermiddag sin tredje testkamp, når OB lægger vejen forbi. Der er kickoff kl. 15.00

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga






























