Et løfte er en aftale, men den kan altså godt brydes.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Før Brøndby gik på banen til forårspremieren mod Viborg, gav den nyudnævnte cheftræner Frederik Birk et løfte til sin viceanfører, Patrick Pentz.
Han ville stå i en hættetrøje på sidelinjen, når keeperen nu havde besluttet at stå i korte ærmer. Men der gik ikke lang tid, før Frederik Birk måtte løbe fra det løfte til Pentz.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Før kampen jokkede jeg lidt med Pentz. Han sagde, det var så koldt, han ville stå i lange ærmer. Men under opvarmningen mærkede han, at det ikke var ham, så han besluttede at stå i korte ærmer, forklarer Frederik Birk og uddyber:
- Så sagde jeg til Pentz, at når det hele spiller, er det adrenalinen, der holder os varme. Og det gør det også for træneren. Så jeg gav ham et løfte om, at jeg heller ikke kom til at stå i en jakke mod Viborg, siger han.
Frederik Birk kunne ikke holde sit ord overfor keeperen særlig længe. For til trods for varmen fra de 24.000 tilskuere på tribunerne, så var det bidende koldt.
- Jeg kunne ikke helt holde, hvad jeg havde lovet. For det var sgu koldt derude, siger Frederik Birk og erkender, at gassen gik af Brøndby-ballonen før pausen på nogenlunde samme tidspunkt som han iførte sig den store, tykke vinterjakke.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga







































