2022-09-29 10:11:56

Brøndby-chef opfordrer: Bliv væk hvis du vil lave ballade

Brøndby-direktør Ole Palmå mener, at de enkelte tilskuere skal gøre op med sig selv, om de vil støtte holdet eller lave ballade, når de kommer på stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

BIF

3 - 3

LYN

Efter problemer med uro og ballade til Brøndbys kampe har Divisionsforeningen nu indført krav om person-ID til holdets udekampe, ligesom det kommende derby bliver uden FCK-fans.

Brøndby-direktør Ole Palmå ærgrer sig over, at man er nået dertil, hvor det er få tilskuere, der ødelægger det for de mange.

- Vi tror på, vi kan komme et godt stykke af vejen med værktøjer og tiltag, men vi har også et behov for at gentage, at den enkelte på tribunen skal gøre op med sig selv, om det er støtten til holdet eller jagten på ballade, der er det vigtigste, siger Ole Palmå.

- Ønsker man balladen, så skal man vide, at man ikke er velkommen. Dem, der bevidst vælger at overtræde loven og sætter sig selv over klubben, må og skal forstå situationens alvor og de ødelæggende konsekvenser af deres handlinger.

Brøndby har arbejdet på en belønningsmodel til de mange fans, der støtter holdet uge efter uge, og det bliver rullet ud i det nye år.

Indtil da må der hårdere metoder i brug, erkender direktøren. Især fordi der til udekampen mod Viborg befandt sig karantæneramte personer på tribunen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-chef opfordrer: Bliv væk hvis du vil lave ballade
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- I denne proces er vi dog blevet overhalet af en helt anden virkelighed, hvor vi netop nu har et stort behov for at få et mere komplet overblik over, hvem der kommer ind på vores udebaneafsnit.

- I Viborg oplevede vi desværre, at flere karantæneramte var at finde på vores tildelte udebaneafsnit, og det er i sagens natur absolut ikke noget, vi ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Divisionsforeningens udmelding i dag, så betyder det helt konkret, at der ved billetkøb til udebaneafsnittet til vores kommende udekampe vil kræves navngivning og fremvisning af gyldigt ID inden visitering og adgang til udebaneafsnittet.

- Vi vil krydstjekke dem, der ønsker adgang til udebaneafsnittet med vores karantænelister, ligesom vi gør på hjemmebane. Og derudover har vi besluttet, at vi investerer i et mobilt ansigtsgenkendelsessystem til vores udebanekampe, ligesom det vi bruger til vores hjemmebanekampe på Brøndby Stadion.

- Disse tiltag skal styrke indsatsen med at identificere og udelukke karantæneramte fra stadion og vil blive implementeret fra den kommende udebanekamp mod Randers FC.

Brøndby spiller derby hjemme mod FCK den 16. oktober, hvor der altså ikke må komme udebanefans.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

BIF

3 - 3

LYN

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0