Brøndby bløder og underskuddet bliver større end forventet.
Det er efterhånden ingen stor overraskelse.
For det er svært at få fodboldforretningen til at hænge sammen på Vestegnen.
Forventningen var et minus på 60-100 mio. kr. i det regnskabsår, der slutter på mandag.
Men det var alt for optimistiske ambitioner, som Brøndby i sin tid meldte ud.
For Brøndby må nu nedjustere og forventer her få dage før regnskabsåret slutter et minus i niveauet 120-140 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det gør klubben, fordi man ikke har fået de nødvendige transferindtægter i dette regnskabsår. Salget af Jacob Rasmussen, der blev solgt til Salzburg for en pris i omegnen af 15 mio. kr., indgår dog regnskabet for 2024/25.
Suzuki først i næste regnskabsår
Sagt på en anden måde har det været en høj pris at fastholde næsten alle profilerne i den forgangne sæson, når man nu ikke ramte et Conference League-ligaspil, som var målsætningen.
Salget af Yuito Suzuki, der ventes at indbringe i omegnen af 60 mio. kr. og kan stige til 80 mio. kr., bliver først bogført i det nye regnskabsår fra 1. juli 2025.
Jan Bech Andersen, der er bestyrelsesformand i Brøndby, siger om den store nedjustering:
- Vores tidligere forventning byggede på en realistisk vurdering af, at vi fortsat kunne realisere transferindtægter, som ville bringe os indenfor den udmeldte
Resultatforventning inden regnskabsårets udgang. Det er ikke sket, og derfor justerer vi nu.
Samtidig er det vigtigt at huske, at transfervinduet stadig er åbent, og at der fortsat er mulighed for at realisere betydelige transferindtægter i det kommende regnskabsår, siger Jan Bech Andersen med direkte henvisning til forventningen om, at Mathias Kvistgaarden bliver næste mand, der bliver solgt.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Forventer ligaspil i Conference League
For det kommende regnskabsår, der begynder på tirsdag, er det forventningen, at Brøndby kommer ud med et interval mellem minus 40 mio. kr. og plus 20 mio. kr.
Den udmelding baserer sig på, at Brøndby deltager i Conference League ligaspillet og får en del aktivitet på transfermarkedet.
- Vores sportslige målsætninger forbliver uændret, og det er stadig vores ambition at række ud efter europæiske ligaspil. Samtidig kan vi se, at vores spillere tiltrækker opmærksomhed fra klubber i de større ligaer, mens vi hæver barren for transferværdien på vores spillere - senest med salget af Yuito Suzuki. Dette vidner om, at vi som klub står på et godt fundament, og at vi forhåbentlig er på vej mod noget endnu større, fastslår Jan Bech Andersen og understreger vigtigheden af, at Brøndby lander i et Conference League-ligaspil i denne sæson:
- Konsistent europæisk deltagelse er en strategisk vigtig prioritet, således vi styrker vores indtjeningsgrundlag og positionerer klubben i et internationalt marked. Det er derfor et vigtigt element i den samlede forretningsstrategi, slutter han.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































