2023-04-01 08:55:00

Brøndby-boss foretrækker Kvistgaarden på ny position

Ifølge Brøndby-træner Jesper Sørensen tager angriberen Mathias Kvistgaarden nogle særdeles positive skridt på hans nye position.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

BIF

0 - 3

VFF

Mathias Kvistgaarden har efter vinterpausen optrådt mere på siden end centralt i banen. 

Positionsskiftet har både gjort sig gældende i Brøndby og på U21-landsholdet, hvor den 20-årige angriber senest blev matchvinder med to mål imod Schweiz. 

Kvistgaardens udvikling på den nye position vækker glæde hos Brøndby-træner Jesper Sørensen, der i et interview med bold.dk fortæller, at han bemærker den unge angribers fremskridt. 

- Jeg er glad for at se den udvikling, han er i gang med, og jeg synes, at han bliver bedre og bedre på den position, vi har spillet ham på. Den spillede han så også på U21-landsholdet, siger Brøndby-træneren. 

Jesper Sørensen forklarer videre, hvad det helt konkret er for et positionsskift, Kvistgaarden er i gang med at udføre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-boss foretrækker Kvistgaarden på ny position
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Som regel har Kvistgaarden tidligere optrådt som en af to angribere eller den ene centrale angriber. Det gjorde han også for mig, da jeg var U21-landstræner.

- Men jeg synes egentlig, at han passer godt til at spille på siden også. Her kan han dels blive en farlig angriber ved komme fra siden, men han har også noget en-mod-en-spil, som han kan profitere af samt en fart, som modstanderne virkelig har svært ved at håndtere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu synes jeg måske, at den position giver ham noget mere ro i sit spil og en mulighed for at spille med temposkift, siger Brøndby-træneren. 

Mathias Kvistgaarden har kun fået en startplads i Brøndby under Jesper Sørensens ledelse. Cheftræneren understreger dog, at det ikke har noget med angriberens præstationer at gøre.

- Når han ikke har startet inde, har det ikke været et fravalg af ham, men et tilvalg af andre. Han gjorde det også rigtig godt, da han fik chancen fra start oppe i Farum senest, fastslår Brøndby-træneren.

Kvistgaarden og resten af Brøndby-mandskabet tager på søndag hul på mesterskabsspillet med en hjemmekamp mod Viborg FF. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

BIF

0 - 3

VFF

2 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce