Tak, men nej tak.
Tilbage i december kunne Bold fortælle i podcasten Rygtetid, at Noah Nartey havde afvist Brøndbys udspil om en kontraktforlængelse.
Nu har fodbolddirektør Benjamin Schmedes kommenteret situationen i et interview med Viaplay.
Nartey har kontrakt til sommeren 2027, og han vil ikke forlænge, udtaler Brøndby-bossen.
- Der er ingen hemmelighed, at vi har strakt os maksimalt - måske endda længere - for at overbevise ham om en kontraktforlængelse.
- Ingen kan tvinge folk til noget, så vi må respektere, at Noah lige nu ikke vil forlænge sin kontrakt. Derfor må vi forholde os til de ting, der lige nu er på bordet, udtaler Schmedes til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

20-årige Nartey blev i december sat i forbindelse med Lyon.
Ifølge Schmedes står Brøndby med fine kort på hånden i forhold til at lave et godt salg.
- Vi er åbne for det hele. Vi overvejer alle tilbud, men vi står i en stærk position, hvor Noah har 18 måneder tilbage af sin kontrakt.
- Selvfølgelig vil vi forsøge at optimere både det sportslige og økonomiske output, udtaler Schmedes til Viaplay.
Du kan se hele Viaplay-interviewet i videoen til artiklen.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































