Nicolai Vallys blev endnu engang forbigået, da Kasper Hjulmand satte navne på sin landsholdstrup til de forestående kampe mod Schweiz og Færøerne senere i marts.
Han har i denne sæson udviklet sig som en markant profil, men har kun fået chancen i september, da han fik sin debut i kampen mod San Marino.
Hjulmand udtog tirsdag hele 26 spillere, men blot én fra Superliga – Elias Jelert fra FC København.
Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er af den opfattelse, at på trods af, at Nicolai Vallys igen blev forbigået, er det ikke ensbetydende med, at han ikke er god nok til at spille på landsholdet, ligesom der er andre dygtige spillere fra Superligaen som heller ikke er at finde i truppen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør i Brøndby, mener Nicolai Vallys har kvaliteter til at spille på landsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Når du er en absolut profil i toppen af Superligaen, spiller man på et niveau, hvor man er kvalificeret til landsholdet på lige fod med mange af dem, der spiller ude i Europa, hvilket Kasper Hjulmand jo også bekræftede på pressemødet tirsdag.
- Selvfølgelig er det noget andet med spillere med regelmæssig spilletid i top-5 ligaerne, som kan være svære at måle sig med, pointerer Carsten V. Jensen og slår fast:
- Det niveau vi ser fra Nicolai Vallys rækker rigtig langt. Også til at spille landskampe for Danmark, vurderer han.
Hjulmand skal udtage de bedste
Carsten V. Jensen pointerer, han har stor respekt for det arbejde landstræner Kasper Hjulmand udfører, hvor han skal vælge nøjagtig de spillere, han mener bedst kan repræsentere Danmark.
- I Danmark har vi flere millioner ’landstrænere’. Min mening vil altid være en subjektiv betragtning, lige som alle de andre ’landstrænere’.
- Sagens kerne er, at Kasper er ansat til at udtage præcis de spillere han mener kan skaffe de bedste resultater for Danmark.
- Derfor er det enhver træners ret og pligt at udtage den trup af spillere, han tror på.
- Kasper Hjulmand har i mange sammenhænge sagt, han prioriterer gode relationer og et stærkt indbyrdes kendskab til hinanden i landsholds- sammenhæng. Derfor ser vi helt naturligt mange gengangere, når truppen bliver udtaget, og det må man have respekt for, siger Carsten V. Jensen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga





































