FC Nordsjælland har flere gange prøvet kræfter med Premier League International Cup, og nu er turen kommet til Brøndby IF.
Superliga-klubben oplyser således på sin hjemmeside, at man for første gang deltager i turneringen.
Premier League International Cup er en U21-turnering, hvor de bedste engelske udviklingshold møder inviterede klubber fra andre europæiske lande.
Formålet er at give de unge spillere international erfaring, som de ikke nødvendigvis får gennem deres normale liga- og pokalkampe.
- Brøndby-holdet, der deltager, vil være en blanding af U19-spillere og transistionsspillere, som i dag snuser til førsteholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig kan tre spillere over 21 benyttes. Holdet, der rejser af sted, trænes af Viktor Kynde og Jesper Christiansen, skriver Brøndby på sin hjemmeside.
I gruppespillet møder de europæiske klubber kun engelske modstandere.
De blågule er havnet i pulje med Aston Villa, Fulham, Leicester og Nottingham Forest.
Alle kampene bliver spillet i England.

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud
Hattrick | Afsnit 2Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





























