Det er et spørgsmål om kort tid, før Håkon Evjen er fortid i Brøndby.
Han var ikke på træningsbanen torsdag og er ikke med fredag i træningskampen mod Fredericia.
Han kom sidste år i januar, men potentialet er slet ikke blevet forløst på Vestegnen, når man tænker på den investering i niveauet 18 mio. kr., som Brøndby betalte for at købe ham fri i hollandske AZ.
Nu genstår kun detaljer før Håkon Evjen kan vende hjem til Bodø Glimt for et beløb, der vil sikre, at Brøndby ikke taber penge.
Alt tyder på, at Brøndby får det samme beløb, som klubben sidste år betalte til AZ, når han skifter retur til den klub, hvor han har haft størst succes.
Artiklen fortsætter efter billedet

I 2019 scorede han således 13 mål i 29 kampe for Bodø Glimt, inden han valgte at rejse til AZ i Holland, hvor succesen var sporadisk.
Den 23-årige nordmand har tilbragt meget tid på bænken i denne sæson og har ikke formået at bryde gennem lydmuren hos Jesper Sørensen.
Nu skal karrieren kickstartes i vante omgivelser hjemme i Bodø Glimt.
For Brøndby kan det give plads til mere spilletid til spillere som Yuito Suzuki, Oscar Schwartau og måske Noah Nartey.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

































