Emil Morgans fremtid er på Vestegnen.
Ifølge Bolds oplysninger bliver aftalen mellem parterne snart forlænget, så han mindst fortsætter i Brøndby frem til sommeren 2027.
Han kom til sidste sommer fra Helsingør og har optrådt på Brøndbys U19-mandskab i den netop afsluttede sæson.
Nu venter en langt større hovedrolle på Vestegnen for den 18-årige offensivspiller, der er en typisk 10’er med høj spilintelligens og kreativ med bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Emil Morgan har – på trods af den unge alder – haft lidt af en kometkarriere.
Han debuterede for Helsingør i 2. division i en alder af blot 16 år. Det skete efter en sæson på U17-holdet, hvor han scorede 30 mål.
Nu kan han se frem til udfordringen på Brøndbys U-19 mandskab, der sluttede sidste sæson på en skuffende ottendeplads.
FC København vandt det danske mesterskab i U19-ligaen, hvor FC Nordsjælland sluttede på andenpladsen.

Brøndby IF




































