Bold+ -Brøndby-legende i opråb: Slet ikke den klub, jeg kender
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2026-05-23 08:00:00
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brøndby-legende i opråb: Slet ikke den klub, jeg kender

John Ranum Jensen blev i 1985 den første fuldtidsansatte ungdomstræner i Brøndby, hvor han gennem årene spillede en meget stor rolle i udviklingen af unge spillere. I dag ser han på fra sidelinjen og er bekymret for det, han ser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Tak for alt, John Ranum!

Det store gule banner i Svinget på Brøndby Stadion 25. april 2021 til Brøndbys hjemmekamp mod Randers var ikke bare en hilsen til en ukendt.

Det var en stor tak til en mand, der fra kulissen har haft stor betydning for den klub, Brøndby er blevet.

En mand, der i sandhed har sat sit præg på Brøndbys talentudvikling gennem årene.

En legende, der er beskrevet som en af landets dygtigste til netop talentudvikling.

Som bekendt er tak kun et fattigt ord. For i forbindelse med Brøndbys 2-0 sejr over Randers den søndag, var det også et vidnesbyrd om, at Brøndby sagde farvel til en særlig person.

Kald ham en legende eller et koryfæ, der har været bagmanden til et hav af store profiler og landsholdsspillere.

Unge, boblende talenter, som han har formet, udviklet, sat sit præg på, inden de er blevet solgt til udlandet.

249356
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

John Ranum er med rette det, man kan kalde en stor og betydningsfuld stemme i Brøndby, selv om hans kvaliteter ikke længere kan bruges.

Han har siden afskeden med Brøndby fulgt klubben fra sidelinjen.

Her sætter han ord på, hvordan han ser på udviklingen i den klub, han blev bedt om at forlade for fem år siden.

Hvordan tingene har ændret sig og de faresignaler, som han ser i horisonten i Brøndby.

Og her er de røde advarselslamper for alvor tændt. John Ranum er bekymret for det, han ser i den klub, han havde en nær tilknytning til gennem 41 år.