- På skadeslisten er Frederik Alves og Jacob Ambæk.
Sådan lød det tidligere søndag fra Brøndby IF, der på sin hjemmeside offentliggjorde truppen til kampen mod Randers FC i Superligaen.
Der er dog bare et ret stort problem.
Alves er nemlig slet ikke skadet, og han valgte derfor at gå til tasterne i en Instagram-story og skrive, at han er blevet valgt fra. Storyen er siden blevet slettet.
Bold har været i kontakt med Alves, som bekræfter, at han ikke er skadet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby oplyser også til Bold, at der er tale om en fejl i kommunikationsafdelingen. De blågule har siden opdateret truppen på hjemmesiden, hvor Alves nu er blevet fjernet fra skadeslisten.
Nedenfor kan I se, hvordan det så ud tidligere på dagen, da Brøndby IF oplyste deres trup med en skadet Frederik Alves.


Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























