2026-02-21 09:00:00

Brøndby-nyindkøb sled med fysikken: Nu er han startklar

- Mayckel Lahdos fysiske tilstand var ikke god, da han kom, men nu er han snart klar til startplads, forsikrer Steve Cooper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

BIF

0 - 0

SØN

Når man siger hans navn, lyder det nærmest som Michael Laudrup, men han hedder altså Mayckel Lahdo, den 23-årige svensker, som landede i Brøndby på transfervinduets sidste dag.

Hentet på en lejeaftale i Nantes, der havde lejet ham i efteråret i AZ i Holland.

Han kom til Vestegnen oven på et efterår, hvor spilletiden havde været sporadisk og det satte sit præg på hans første tid i klubben.

- Fysisk var han ikke i en god position, da han kom til os.

- Nu er han kommet tættere på. Det er rigtig fint, fordi han har trænet virkelig godt den senere tid. Så ja, han nærmer sig startopstillingen, siger Steve Cooper, der dog ikke vil afsløre om Mayckel Lahdo får chancen på en af kanterne allerede mandag mod Sønderjyske.

Han var i hvert fald et frisk pust, da han kom på banen i anden halvleg mod Viborg i søndags. I forårspremieren blev han også skiftet ind mod Randers.

Det er tydeligt at se, han er en hurtig og gennembrudsfarlig spiller.

- Jeg føler, jeg nu er klar til at spille fra start, siger Mayckel Lahdo.

Mayckel Lahdo er i første omgang kun lejet i forårssæsonen, men Brøndby har sikret sig en købsoption hos AZ, hvis samarbejdet udvikler sig positivt.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

BIF

0 - 0

SØN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce