10 måneder er der tilbage af Clement Bischoffs kontrakt i Brøndby.
Om blot fire måneder kan han frit tale med alle interesserede klubber, der vil have ham.
Brøndby er under pres. For værdien på Clement Bischoff går kun én vej frem mod kontraktudløb. Og det er ned.
Han bliver bare billigere og billigere som månederne går. Og til næste sommer er han gratis.
Brøndby har længe ønsket en forlængelse, men Benjamin Schmedes har indset, at det er en svær sag at løse enkelt og let.
- Vi har allerede været i mange samtaler, men skal snart sætte os ned igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi må erkende, at det ikke er en nem sag. For Clement har allerede haft et stort tilbud (fra Brighton i vinter, red.).
-Vi skal derfor håndtere sagen på den rigtige måde, siger Benjamin Schmedes, der erkender, han på klubbens vegne prøver ihærdigt for at få Clement Bischoff til at underskrive en ny aftale.
Men timeglasset løber snart ud for Brøndby, der dog stadig kan nå at sælge ham i sommerens transfervindue her til slut. Det kan nemlig ikke udelukkes, at Bischoff bliver solgt, selv om præstationerne langt fra har været særlig overbevisende her i starten af sæson.
Brøndby har i princippet hentet en mulig afløser i kantspiller Marcus Younis, der er kommet til efter et lejeophold i PSV Eindhoven, hvor han optrådte for Jong PSV.
Bischoff sad også ude torsdag, da Brøndby rød ud af Europa, fordi han afsonede den anden af tre karantænedage efter udvisningen mod Vikingur.
- Det er en sag vi vil se på de kommende dage, men som sagt det er ikke enkelt, fordi vi er flere parter, der skal nå til fælles enighed, pointerer Benjamin Schmedes.

Brøndby IF
ECL-kval








































