- Der er klokkeklart rødt kort. Hvis man ikke får rødt kort for sådan en, ved jeg simpelthen ikke, hvornår der skal gives et rødt kort.
FC Midtjylland-lejren forstod ingenting af, at Emmanuel Dennis ikke blev udvist, da Brøndby-angriberen med et kvarter igen af 0-0-kampen i runde 22 var heldig med kun at ramme Elias Olafsson med underbenet, da Dennis kom i fuld fart med knopperne forrest i to meters højde.
Bold forsøgte forgæves at få dommerformanden/valideringsgruppens syn på situationen i den efterfølgende uge, men i Viaplay-programmet VAR-rummet bliver Michael Johansen spurgt til den.
- Det er virkelig et grænsetilfælde, og det er marginalerne, der gør forskellen, lyder det blandt andet.
Michael Johansen ser elementer, der trækker i begge retninger.
- Som udgangspunkt er det gult kort, og hvad skal der så til, for at det bliver rødt? Jamen det er, at kontakten måske er lidt mere ren. Nu sker der ikke noget her, men selv det, at der ikke sker en kontakt, kan også godt være rødt kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan være svært for VAR at ændre den her vurdering, for de er faktisk i en fin dialog og har lavet et skøn ud fra situationen. De har egentlig set, hvad der skal til, og vi kan høre, at der er argumenter, der taler i begge retninger.
- Vi havde ikke haft noget problem i, at det havde været rødt kort her, men vi føler ikke, at det er en obligatorisk intervention. Skønnet er lavet på banen, og det bliver stående.
Det var ikke mange centimeter fra at kunne være blevet rigtig grimt, og Michael Johansen anerkender, at det nok er mere held end forstand fra Dennis.
- Jo, det kan det være, og man kan sagtens argumentere for rødt kort. Var der blevet dømt rødt kort på banen, havde vi selvfølgelig også godkendt det.
- Det er et dommerskøn på banen, og det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at fordi man kommer til skærmen, så bliver det ændret. I forhold til VAR kigger vi på, om der er noget indiskutabelt nyt, vi kan vise dommeren – eksempelvis at kontakten var anderledes.
Se situationen og hele forklaringen i videoen til artiklen her.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga

































