Yuito Suzuki strålede på det helt rigtige tidspunkt. Mens familien så til fra første parket, førte japaneren sig frem på grønsværen med tre scoringer og lækre detaljer.
Men det var ikke kun på banen, hvor Suzuki delte gaver ud.
Hans forældre havde nemlig medbragt gaver til hele Brøndby-truppen fra hjemlandet, da de var på besøg i omklædningsrummet.
- Vi fik alle japanske sake-glas fra Suzukis familie. Det var en flot gestus, siger Daniel Wass, der også kunne se til, at cheftræner Jesper Sørensen har fået en kimono af Yuito Suzukis gavmilde forældre.
- Suzuki er verdens sødeste dreng. Vi glæder os alle over, han lige nu brænder banen af. Han fortjener al den ros, han får.
- Siden han kom i efteråret, har vi alle kunne se, at han er dygtig og har stor kvalitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været helt naturligt, at han skulle bruge tilvænning, når man tænker på, han kommer fra den anden side af kloden, siger Daniel Wass.
Veteranen leverede en ny, stærk præstation, hvor han styrede løjerne centralt på banen.
- Vi er solide og vinder vores kampe. Nu glæder vi os til mesterskabsspillet
- Vi skal ikke tænke på konkurrenterne, men kun fokusere på os selv. Det bliver afgørende, vi vinder de indbyrdes kampe, siger Daniel Wass om udsigten til ti kampe, der venter om guldet.
- Jeg ved ikke om vi har en fordel, men vi er en enhed, hvor vi skal fortsætte med det, vi har vist. Og så har vi et stærkt omklædningsrum, hvor det hele går op i en højere enhed. Her arbejder alle for hinanden, siger Daniel Wass.
Yuito Suzuki stillede ikke op til interview, da han endnu ikke taler engelsk, så han kan deltage i en samtale.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

































