Blas Riveros har efterhånden været på Vestegnen i tre år, og nu har han blot et enkelt år tilbage af kontrakten med Brøndby IF.
Derfor søger klubben en afklaring denne sommer, og fodbolddirektør Carsten V. Jensen vil gerne forlænge med den 25-årige venstreback.
- Blas er bare en dygtig spiller, og han er landsholdsspiller for Paraguay. Den kategori af spillere vil der bare være interesse for, men vi ser også gerne, at han kunne være her – også gerne på en længere aftale, hvis det kan lade sig gøre.
- Vi må se på, hvordan det udvikler sig hen over sommeren, men det siger sig selv, at hvis ikke man kan få forlænget den aftale, så kan der jo blive tale om, at vi skal se, om vi kan få nogle penge i kassen, som vi så kan reinvestere, siger CV.
Blas Riveros er for nylig blevet far igen og var derfor ikke med Paraguays landshold i seneste samling.
Venstrebacken blev ramt af en alvorlig knæskade i starten af sin Brøndby-tid, og derfor er det foreløbig blevet til 57 kampe, to mål og ni assists i den blå-gule trøje.
Også når det gælder Anis Slimane, skal der gerne en afklaring denne sommer, og det peger mest i retning af et salg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere



Brøndby IF
3F Superliga


































