2025-07-10 10:00:00

Brøndbys fanforening: Uansvarligt pengeforbrug af GFH

- Det pengeforbrug, der er foregået i Brøndby, virker helt ude af proportioner, det er ikke sådan vi vil drive klubben, siger Jesper Friberg, der er formand for Fodbold Forening Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

HBE

0 - 1

BIF

Minus 120 mio. kr. I værste fald minus 140 mio. kr.

Udsigterne er blodrøde for årsregnskabet i Brøndby. Og det er langt fra en forretningsmodel, som de hylder i Fodbold Forening Brøndby.

- Det, der foregår i Brøndby, er et uansvarligt pengeforbrug. Jeg kan godt frygte, at det går galt på et tidspunkt.

Vil passe på Brøndby
- Vi er ikke modstandere af GFH, men det, der sker i de her år, er slet ikke sådan vi ville drive klubben. Vi vil i endnu højere grad passe på Brøndby, så den også eksisterer om mange år.

- Man burde indse, at Brøndby hverken er nummer ét eller nummer to i Danmark. Vi er nummer to på visse parametre, men samlet er vi nummer tre, siger Jesper Friberg, der er formand for Fodbold Forening Brøndby.

Han uddyber:

- Det handler om, at klubben i endnu højere grad sætter tæring efter næring. Kort og godt om at drive klubben på en mere økonomisk bæredygtig måde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndbys fanforening: Uansvarligt pengeforbrug af GFH
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det koster selvfølgelig på de sportslige ambitioner. Men jeg tror mange fans langt hellere ser, at Brøndby bliver nummer fem i top-6 frem for at man med det nuværende setup konstant satser hele butikken på at konkurrere med FC København og FC Midtjylland, uddyber Jesper Friberg, der er en af arkitekterne bag Fodbold Forening Brøndby.

Han har også bemærket, at de fem øvrige klubber fra top-6 i seneste sæson (FCK, FCM, AGF, FCN og Randers, red.) alle kom ud med plusser på bundlinjen. Det er kun Brøndby, der har problemer med at skabe balance i regnskabet.

- Det synes jeg er et tydeligt bevis på, at man ikke behøver at satse alt for at drive en sund forretning og være med i toppen af Superligaen, påpeger han.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Frygter de skærer ind til benet
Jesper Friberg er stærkt kritisk overfor den udvikling, som GFH har trukket Brøndby i, siden amerikanerne overtog klubben i slutningen af 2022.

- Jeg kan frygte, at det på et tidspunkt har den konsekvens, at man skærer ind til benet., men at det så vil medføre at man ikke kan spille med i top-6, da vi vil have mange økonomiske udfordring og stor gæld.

- GFH er i år tre af en femårsplan. Nu er der to år tilbage. Hvad sker der, hvis Brøndby ikke kommer i et gruppespil eller lever op til målsætningerne? Hvor efterlader det Brøndby, spørger Jesper Friberg.

Han repræsenterer en forening, der blev stiftet 20. september 2023 med det formål, at fællesskabet skal have bestemmende indflydelse på, hvad der foregår i Brøndby.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.

Det er ikke noget, der kan ske lige nu. Først den dag, hvor den nuværende hovedaktionær Global Football Holdings vil sælge.

Og der er lang vej før Fodbold Forening Brøndby er i mål med den ambition. Lige nu har man 342 medlemmer, der blot repræsenterer lidt flere en to mio. aktier, som svarer til 0,37 procent af den samlede aktiekapital i Brøndby.

Kritiske overfor GFH
- Vi har hele tiden været kritiske over den vej, som GFH går med Brøndby.

- Nu har man budgetteret med et ligaspil i Conference League. Her er muligheden vel højt 15-20 procent for den ambition går i opfyldelse.

- De ender med, at Brøndby skylder én mia. kr., før man rammer første ligaspil i Europa, siger Jesper Friberg, der arbejder tæt sammen med Fanafdelingen i Brøndby. De repræsenterer hele 2500 medlemmer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

 Brøndby har en forventning om at lande et resultat i niveauet minus 40 til plus 20  mio. kr. i regnskabsåret, der begyndte 1. juli og slutter 30. juni næste år.

Bemærkelsesværdigt er det, at klubben ikke har opjusteret forventningerne til regnskabsåret, selv om Mathias Kvistgaarden netop er solgt for 60 mio. kr. I udmeldingen hedder det blandt andet, at forventningerne til regnskabsåret er inklusiv den forventede aktivitet på transfermarkedet.

Brøndby har i forventningerne til årsregnskabet indregnet kvalifikation til Conference League ligaspil, som er anslået et beløb i niveauet 50 mio. kr.

Supermanager_25

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

HBE

0 - 1

BIF

Annonce

38 kommentarer

Se kommentarer
Annonce