2025-11-02 22:58:48

Cooper revser kampprogram: Det har ikke været fair

Steve Cooper mener ikke, at det har været fair, at Brøndby skulle spille mandag, torsdag og søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

SIF

0 - 2

BIF

6'
01
Mads Larsen
Selvmål
44'
02
Noah Nartey
Mål

Steve Cooper havde noget på hjerte, da Brøndby-træneren mødte den skrevne presse efter søndagens 2-0-sejr over Silkeborg.

Brøndby har spillet mandag, torsdag og søndag, og derfor luftede Cooper sin frustration over klubbens kampprogram.

- I anden halvleg begyndte spillerne måske at mærke, at de spillede 120 minutter den anden dag, men vi viste god modstandskraft og holdt buret rent efter en meget hård uge fysisk.

- Jeg ville ikke sige noget om det før ugen, og hvis vi ikke havde vundet kampen, ville jeg heller have sagt noget.

- Der er blevet sagt meget om kampprogrammet for fansene, og jeg er helt enig, men det har heller ikke været fair for spillernes helbred.

- De har spillet tre udekampe, og de har kun haft to dage til at restituere mellem kampene. Kampprogrammet er ikke lagt i forhold til fans og spillere, men for tv-seere og andre ting.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper revser kampprogram: Det har ikke været fair
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Så i forhold til omstændighederne er jeg meget, meget glad for den måde, som vi spillede på, lyder det fra Cooper.

Efterfølgende uddybede træneren sin kritik, hvor han forklarede, at det handler om, at man normalvis spiller søndag, torsdag og søndag, hvis man har tre kampe på kort tid.

- Man kan godt spille tre udekampe på en uge, men når man kun har to dage mellem kampene, er det skidt for spillernes helbred.

- Det bliver kaldt en "engelsk uge", når man spiller tre kampe på en uge, men det har det her ikke været. For der plejer at være tre dage mellem to af kampene.

- Spillerne kan blive skadet, og det kan være de ikke præsterer lige så godt. Jeg kan ikke lide det.

- Men det var ikke derfor, at vi røg ud af pokalturneringen. Det var vi selv ansvarlige for, men jeg er meget glad for præstationen mod Silkeborg, for programmet kunne have haft større konsekvenser for os i dag (søndag, red.), siger Cooper.

Tilhængerne på Jysk Park viste også utilfredshed over, at søndagens kamp blev spillet klokken 20. Læs mere her.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

SIF

0 - 2

BIF

6'
01
Mads Larsen
Selvmål
44'
02
Noah Nartey
Mål
Annonce

45 kommentarer

Se kommentarer
Annonce