Jens Martin Gammelbys tid i Brøndby lakker mod enden.
Højre backen har et halvt år tilbage i Brøndby, og bold.dk kunne forleden fortælle, at han ikke har nogen fremtid i klubben på Vestegnen, og at svenske Hammarby står klar i kulissen.
Læs mere her.
Nu fortæller Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, at Gammelby kigger mod andre muligheder.
- Jens Martin har udløb til sommer, og han har været i Brøndby i noget tid, uden rigtigt at kunne bide sig ind på holdet for alvor.
- Derfor kunne der godt ligge nogle muligheder derude for ham, som man kunne kigge på, hvis det kommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det er en åben sag. Han er på en kontrakt her, og han kan sådan set bare vælge at blive.
- Det er dog rimeligt nok at sige, at når man spiller fodbold som erhverv, og at man har udløb om et halvt år, så kigger man på, hvad der kan ligge af muligheder.
- Ligger der muligheder derude for Jens Martin, så kigger vi på det, slår CV fast over for bold.dk og andre medier.
Jens Martin Gammelby blev i sommer hentet hjem fra sit lejeophold i Polen, og han har været i Brøndby siden 2018.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































