

Har Marko Divkovic en fremtid i Brøndby?
Det kan man godt blive i tvivl om, efter den 26-årige kroat stod til rådighed for medierne efter endnu en storslået præstation i 2-0 sejren over FC Nordsjælland.
Efteråret har været med en stærk pil opad for Marko Divkovic. Og det har været uanset om han spillede venstre back eller på højrekanten.
For kroaten har bare leveret varen. Hver gang han har været på banen i den blå-gule trøje.
Ifølge fodbolddirektør Benjamin Schmedes er der snakke og parterne taler hyppigt sammen. Det var i hvert fald, hvad han sagde til Viaplay for blot 14 dage siden.
Men ifølge Marko Divkovic forholder virkeligheden sig helt anderledes.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I sommer var jeg klar til at forlænge. Klubben ville gerne se tiden an og derfor skete der ikke noget. Siden har vi ikke talt sammen, siger Marko Divkovic.
Sagt med andre ord mener den ene part, at der er dialog om fremtiden, mens hovedpersonen er af den opfattelse, at dialogen lige nu er total død.
Hvis Brøndby vil beholde Marko Divkovic, har klubben travlt. For aftalen står til udløb næste sommer. Om mindre end otte måneder.
Om halvanden måned er Marko Divkovic fri til at forhandle en ny kontrakt med alle interesserede.
Mens fremtiden for kroaten er uvis på Vestegnen, synger Brøndbys fans glædeligt four more years ned til Divkovic, der er blevet en af yndlingene.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
- Jeg er meget glad for den støtte, jeg får fra fansene, lyder det ydmygt fra Marko Divkovic, der også blev hevet frem foran alle holdkammeraterne efter 2-0 triumfen mod FC Nordsjælland.
Og så blev han hyldet foran fansene, der i dagens anledning fra rykket fra det lukkede Sydsiden til Nordsiden på Brøndby Stadion.
Er du overrasket over, at du ikke har fået et kontrakttilbud fra Brøndby?
- Nej, det er fodbold. Jeg er ikke overrasket.
- Jeg prøver ikke at tænke på det. Jeg forsøger at yde mit bedste for holdet og klubben. Hvis jeg skal forlade klubben til sommer, skal det være med et trofæ, siger Marko Divkovic.
Marko Divkovic kom til Brøndby i 2021. Det startede som et lejemål. Siden købte Brøndby ham og udstyrede ham med en fireårig aftale, der altså står til udløb næste sommer.
I sin tid på Vestegnen har kroaten prøvet både op- og nedture med bænke- og tribunepladser.
Lige nu er han en markant profil på Brøndbys succesrige mandskab, hvor han har en stor stjerne under Steve Coopers ledelse.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga







































