Kasper Hjulmand kan på torsdag udtage en historisk EM-trup, hvis der ikke er spillere fra Superligaen blandt de 26 udvalgte.
Det er aldrig sket før, at et dansk landshold er rejst til en slutrunde uden spillere fra den bedste, danske fodboldrække.
Men landstræneren kan også gøre en undtagelse og tage Superligaens bedste spiller med til EM i Tyskland.
Nicolai Vallys har i hvert fald budt sig til i en grad, at det handler om marginaler, hvis han ender med at blive sorteret fra.
Kåret som sæsonens største profil af alle med- og modspillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Topscorer i Brøndby og en stærkt stigende formkurve mod slutningen af sæsonen, hvor han har scoret tre mål de seneste fire kampe i sæsonen.
- Jeg drømmer om at være med i EM-truppen. Men lige nu fylder det ikke så meget. Måske kommer det til at fylde mere efter søndagens kamp, siger Nicolai Vallys, der ser frem mod guldbraget mod AGF på Brøndby Stadion.
Han er i hvert fald forberedt på, at noget kan ske. For Brøndby-spillerne går mandag på tre ugers sommerferie efter søndagens guldbrag.
- Jeg har ikke bestilt ferie endnu. For jeg har ikke rigtig kunne finde noget, siger Nicolai Vallys med et smil.
Cheftræner Jesper Sørensen tøver slet ikke, når det handler om Nicolai Vallys sæson i forhold til en plads i EM-truppen.
- Vallys har gjort, hvad han kan. Han kan ikke gøre mere for at komme med til EM, siger Jesper Sørensen.
Kasper Hjulmand sætter navne på sin EM-trup torsdag 30. maj i forbindelse med landsholdets træning på Brøndby Stadion.
I hele næste uge er der frivillig træning for landsholdsspillerne på Brøndby Stadion. Det er ikke en officiel træning, fordi spillerne skal have tilladelse til at stille op fra deres klubber.
Det er først 3. juni landstræneren samler sin trup officielt i Helsingør. Det sker to dage før testkampen mod Sverige i Parken.
Siden venter Norge på Brøndby Stadion 8. juni. Der er afrejse til Tyskland 11. juni for EM-truppen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































