Kampen mellem Brøndby IF og Vikingur i Conference League-kvalifikationsspillet har fået et kedeligt efterspil.
En gruppe af BIF-fans var i sammenstød både med islandske fans og det islandske politi.
Det kommer Brøndby til at reagere på.
- I forbindelse med kampen i aftes i Reykjavik blev der begået hærværk, og der var ballade blandt en mindre gruppe fans. Det er naturligvis helt uacceptabelt. Vi er klar over, at der kan være frustrationer i spil efter sådan en kamp. Men det må ikke kamme over, fortæller administrerende direktør Ole Palmå i et skriftligt svar til Bold.
- Vi er nu i færd med at få det fulde overblik over, hvad der er sket på stadion i forbindelse med kampen. Nu ser vi det videomateriale igennem, vi har og får til rådighed med henblik på at kunne identificere og udpege de skyldige, der herefter står til en karantæne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det islandske politi har fortalt til Bold, at der også er forvoldt skade på Vikingurs stadion.
Det kan du læse mere om her.
Returopgøret mellem Brøndby og Vikingur spilles næste uge på Brøndby Stadion.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































