Fem Brøndby-fans skal 12-15 måneder i fængsel, efter de torsdag blev dømt ved Retten i Glostrup.
De er dømt efter voldsomme overfald på Brøndby-ansatte i forbindelse med Brøndbys hjemmekamp mod FC København 27.oktober 2024.
De fem dømte, der er i alderen 19 til 27 år, og som har tilknytning til det aktive fanmiljø i Brøndby, blev idømt ubetinget fængsel på mellem 12 og 15 måneder. Dommen blev anket på stedet.
Hooligan-pakke har været vigtig
Justitsminister Peter Hummelgaard reagerer nu på dommen.
- Overordnet kan jeg ikke være så konkret i forhold til dommen, fordi den er anket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg kan sige, at det viser, hvor vigtigt det har været, at vi har indført den nye hooligan-pakke, der er trådt i kraft 10. marts.

- Der er i fanmiljøet en gruppe voldsparate typer, som er helt uden for pædagogisk rækkevidde, siger Peter Hummelgaard og slår fast:
- Jeg kan fastslå, at hvis hændelsen, som de fem nu er dømt for, var sket efter vedtagelsen af en fordoblingen af straffen for grov vold, havde de fået en helt anden straf.
- De episoder, vi har været vidner til fra oktober 2024 bekræfter mig kun i vigtigheden af, at vi fik vedtaget en ny hooligan-pakke, pointerer Peter Hummelgaard overfor Bold.
Opfør jer ordentligt
Justitsministeren slår fast, han i løbet af den senere tid har fået rigtig mange henvendelser fra fodboldfans, der er bekymret for, om de bliver ramt af den nye hooligan-pakke.
- Til l alle, der har henvendt sig, har jeg klart og tydeligt slået fast, at hvis de opfører sig ordentligt og holder sig på den rigtige side af loven, sker der intet.
- Hooligan-pakken er udelukkende målrettet de voldsparate typer, der ødelægger andre menneskers liv. Jeg håber, at de fem får en meget lang karantæne fra alle fodboldstadions i de kommende år, understreger Peter Hummelgaard.
Læs mere om de fem vidners forklaring fra retten lige her

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga








































