2024-11-27 13:21:45

Forsvarskrise i Brøndby: Ser skidt ud for Rasmussen og Alves

Hverken Jacob Rasmussen eller Frederik Alves var onsdag på træningsbanen forud for fredagens kamp mod AaB – fremgang for Kvistgarden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

BIF

1 - 0

AaB

Forud for efterårets sidste kamp i Superligaen, er Brøndby havnet i en stor forsvarskrise.

Anfører Jacob Rasmussen, der har været ude af spillet de to seneste kampe, er stadig ikke klar til at træne med holdkammeraterne.

Frederik Alves er ny mand på skadeslisten på Vestegnen. Han udgik i pausen mod Sønderjyske og var heller ikke ude på træningsbanen blandt holdkammeraterne to dage før hjemmekampen mod AaB.

- Det er sjældent et godt tegn, når de ikke er på træningsbanen to dage før en kamp, siger cheftræner Jesper Sørensen og erkender, at han ikke ligefrem er jubeloptimist.

Jacob Rasmussen har i flere uger døjet med en lårskade, som har holdt ham ude af spillet de seneste to kampe mod FC Nordsjælland og Sønderjyske.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Forsvarskrise i Brøndby: Ser skidt ud for Rasmussen og Alves
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frederik Alves slås med en skade i læggen, som Brøndby er i færd med at finde ud af omfanget på.

- Heldigvis har vi mange dygtige forsvarsspillere, som kan træde til, siger Jesper Sørensen, der dog erkender, at Rasmussen og Alves er to stærke kort at undvære.

Brøndby-træneren understreger, at man ikke kommer til at tage nogen som helst chancer til fredagens kamp mod AaB. Ikke mindst med tanke på de to vitale pokalkvartfinaler, der spilles 8. og 15. december mod AGF.

- Det er klart, at vi er forsigtige og tænker på, at vi skal spille de to pokalkampe, som har stor betydning for os, fastslår Jesper Sørensen.

Rasmus Lauritsen og Kevin Tshiembe kan blive afløserne for de to stamspillere i fredagens opgør mod AaB.

Lys i mørket
Mens Brøndby halter forsvarsmæssigt, er der til gengæld lidt lys i mørket på Vestegnen.

Mathias Kvistgaarden er på vej tilbage. Han har heller ikke været med de seneste to kampe, efter han gik ud af U21-kampen mod Tyskland med en skade.

Onsdag var han på træningsbanen i 45 minutter og trak sig før der blev spillet til to mål.

- Mathias er i bedring og på vej tilbage, siger Jesper Sørensen.

Men er han en starter på fredag?

- Det får vi se, men det virker ikke så sandsynligt lige nu, erkender cheftræneren. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

BIF

1 - 0

AaB

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce