Da Daniel Wass spillede mod Kroatien i Nations League i efteråret 2022, spillede han sin landskamp nummer 44.
Det ser umiddelbart også ud til at være den sidste landskamp for den snart 35-årige midtbanespiller.
For selv om han var med ved VM i Qatar senere det år, fik han ikke spilletid i de tre kampe, hvor Danmark ramte et lavt niveau mod Tunesien, Frankrig og Australien.
Siden har han ført sig frem i Brøndby. Specielt i denne sæson, hvor han har været en markant profil i Superligaen.
Men de flotte præstationer har ikke ført til et eneste opkald eller en snak med landstræner Kasper Hjulmand.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der har været total radiotavshed fra landstræneren siden VM-slutrunden 2022.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.
For Daniel Wass har intet hørt fra Kasper Hjulmand i halvandet år.
- Nej, der har ikke været nogen kommunikation med landstræneren siden VM, siger Daniel Wass.
Vil du stadig gerne spille på landsholdet?
- Ingen i Danmark siger nej til at spille på landsholdet.
Har du stadig niveauet til landsholdet?
- Ja jeg føler, jeg har bevist, jeg stadig har niveauet til at spille på landsholdet. Når det er sagt, er der også mange gode spillere på den position.
- Men igen: Det er ikke mig, der bestemmer om jeg skal på landsholdet. Det må I tale med Kasper Hjulmand om, siger Daniel Wass, der ikke satte sig foran fladskærmen lørdag for at se Danmarks kamp mod Schweiz.
- Jeg tror heller ikke, jeg ser kampen mod Færøerne. Jeg ser ikke så meget fodbold, når jeg har fri. Jeg får rigeligt fodbold i hverdagen, siger Daniel Wass med et skævt smil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































