Justitsminister Peter Hummelgaard reagerer skarpt i forhold til den episode, der er kommet frem i Retten i Glostrup, hvor en Brøndby-fan i karantæne, har fået adgang til Brøndby Stadion og var involveret i det store slagsmål, der fandt sted 27. oktober 2024.
De seneste uger har sagen været til domsforhandling ved Retten i Glostrup, hvor fem personer blev dømt ubetinget fængsel i 12-15 måneder for vold mod Brøndby-ansatte.
I ét af tilfældene viste det sig, at en af de dømte ulovligt havde tiltusket sig adgang til Brøndby Stadion. Iført solbriller ’snød’ han ansigtsgenkendelsen og fik adgang til det rivaliserende opgør mellem Brøndby og FC København 27. oktober 2024.
Ét år tidligere var han tildelt karantæne for at deltage i et overfald på tre FCK-tilhængere.
Læs meget mere om den sag lige her
På trods af karantænen fra Brøndby Stadion, havde han i flere tilfælde formået at ’snyde’ ansigtsgenkendelsen og købe billet i eget navn.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu er han som de fire andre tiltalte dømt, men alle fem har anket dommen til Landsretten.
Ryd op i egne rækker
- Vi kan lave nok så solid og håndfast lovgivning. Der er behov for, at klubberne tager hånd om reglerne. Beskytter de ansatte og frivillige.
- Det er helt urimeligt, at vi skal se, at de bliver tævet sønder og sammen. Klubberne må tage ansvar og rydde op i egne fanrækker.
- Den slags oplevelser, vi var vidner til i oktober 2024, skaber kaos og utryghed, når vi oplever overfald på klubbens egne ansatte og frivillige.
- Den slags burde under ingen omstændigheder ske, siger justitsminister Peter Hummelgaard i en kommentar til Bold.

Han anerkender, at de danske klubber i almindelighed og Brøndby i særdeleshed har investeret massivt i sikkerheden omkring stadion, hvor alle superligastadions nu har ansigtsgenkendelse.
- Hvis vi skal de voldsparate personer i det danske fanmiljø til livs, er klubben nødt til at tage et større ansvar på stadion. De må tage opgør med egne fans, pointerer Peter Hummelgaard.
Har brugt ti millioner på sikkerhed
Siden den voldsomme eftermiddag på Brøndby Stadion i oktober 2024, hvor fem Brøndby-ansatte blev overfaldet af klubbens egne fans, har Brøndby investeret massivt i sikkerhed på og omkring stadion.
- Siden hændelserne i oktober 2024, har vi investeret op imod ti mio. kr. yderligere i sikkerhed.
- Vi har opgraderet indgangsforholdene, vi har købt nye kameraer, og vi har justeret vores adgangsprocedurer.

- Alt sammen med det klare formål at skabe trygge rammer og lukke døren for de mennesker, der intet har at gøre på Brøndby Stadion. For det, der skete for halvandet år siden, må ikke ske, siger Ronnie Kesby, der er sikkerhedschef i Brøndby IF.
I et skriftligt svar til Bold har han erkendt, at det ikke er muligt at eliminere alle fejl.
- Ansigtsgenkendelse spiller en vigtig rolle sammen med vores kontrollørers arbejde, og den er generelt et meget effektivt redskab. Selvom det naturligvis er målet, og vi gør alt vi kan, er det desværre svært at eliminere alle fejl fuldstændig, fastslår han.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga








































