Champions League minimum hvert andet år og mindst syv ud af ti mesterskaber.
Det rimer ikke ligefrem på Brøndby i de seneste mange år, men det vil klubbens tidligere storsponsor Jesper ’Kasi’ Nielsen love, hvis han lykkes med drømmen om at købe klubben.
Det fortæller han om i Platformen Podcast.
- Jeg har så mange planer for Brøndby, at man slet ikke drømmer om det. Det første, jeg kommer til at sige, når jeg køber Brøndby, det er, at stadion udvides til 57.000, for vi kommer til at sidde 57.000 fremadrettet, når vi har det hold til at køre, som jeg skal have til at køre.
- Og så går jeg ud og siger til fansene, at jeg garanterer, at syv ud af de næste ti mesterskaber lander på Brøndby Stadion. Jeg ved lige, hvordan jeg skal gøre det, siger ’Kasi’ selvsikkert i podcasten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han mener selv, at der ville komme stor eufori på Vestegnen, hvis det lykkes at købe Brøndby tilbage fra GFH.
- Vi er landet i kløerne på det værste af det værste af det værste – altså amerikanske forretningsfolk, der sidder i Houston, har ti andre klubber og ikke engang aner, hvad Brøndby er. Det er ikke godt, mener ’Kasi’.
Bold har rakt ud til bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, der ikke ønsker at kommentere udtalelserne.
Foreløbig har det heller ikke været muligt at få uddybende kommentarer fra Jesper 'Kasi' Nielsen, i forhold til hvor realistisk det er, og hvor pengene skal komme fra.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga

































