





Mathias Kvistgaarden forlængede i sidste uge sin kontrakt med Brøndby, så den nu løber frem til sommeren 2027.
Offensivspilleren kvitterede mandag ved at score et hattrick, da Brøndby slagtede FC Nordsjælland 5-1 i egen hule.
Efter kampen udtalte Kvistgaarden, at han i fremtiden håber på at give Brøndby noget tilbage i form af en god transferindtægt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Brøndby betyder ufatteligt meget for mig. Jeg har været her siden jeg var 12 år gammel, og jeg elsker klubben. At forlænge med Brøndby var stort for mig.
- Planen er selvfølgelig, at jeg på et tidspunkt skal til udlandet. Hvis jeg kan hjælpe Brøndby på det tidspunkt, så vil det være dejligt for mig, udtalte Kvistgaarden til bold.dk og resten af den fremmødte presse.
21-årige Mathias Kvistgaarden er noteret for 13 mål i 59 kampe for Brøndbys førstehold.